FC Barcelona og Atletico Madrid har et godt øje til Arsenal-spilleren, som de håber at kunne hente til La Liga næste sommer.
Arsenal-midtbanespiller Thomas Partey var tidligere essentiel for Mikel Arteta, men nye spillere som Declan Rice og Mikel Merino har presset ham ud af truppen i den engelske klub.
Det gør ham til en potentiel mulighed for andre klubber næste sommer. Det er der flere klubber, der allerede har fået øjnene op for, hvilket har sparket gang i rygterne om et klubskifte.
Ifølge Caught Offside er Barcelona og Atletico Madrid blandt de klubber, der er interesserede i at hente den ghanesiske spiller væk fra London-klubben om mindre end et år.
Partey spillede under Diego Simeone i flere år, og Barcelonas sportsdirektør Deco har længe ønsket at styrke midtbanen. Derfor har begge klubber et godt øje til ham - og det er der også en anden grund til, at de har.
Den 31-årige Partey har nemlig kontraktudløb til næste sommer, hvilket forklarer interessen fra flere klubber. Udover de spanske klubber er Juventus også blandt de klubber, der har et godt øje til ham.
De saudiarabiske klubber Al-Hilal og Al-Ahli er også interesserede i ham. Det vil dog kræve, at han er klar til at sige farvel til europæisk fodbold. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvorvidt han er åben for at gøre dette.
Ingen af klubberne synes at være afskrækket af Parteys karaktertræk, og det ser ud til, at han er på vej væk fra Emirates efter denne sæson.
Set fra et rent fodboldmæssigt perspektiv har ingen af klubberne en lignende profil på midtbanen i øjeblikket, hvorfor det kan virke naturligt, at klubberne holder øje med hans situation i den engelske klub.
Det bliver naturligvis kun tiden, der kommer til at vise, hvad Partey beslutter sig for at gøre.