Den hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong skaber bekymring i FC Barcelona, hvor de endnu ikke kan give en returdato. Tidligere på ugen gjorde Frenkie de Jong sit længe ventede comeback til træning. FC Barcelona har været uden den hollandske midtbanespiller siden april på grund af en ankelskade, men nu ser det ud til, at han snart er klar til at vende tilbage til banen.
Barcelona håber at have de Jong tilbage inden for de næste to uger, men det er ikke sikkert, at det ender med at ske. Ifølge AS er klubbens ledelse stadig meget bekymret over hans ankel - i øjeblikket ændrer følelsen i anklen sig dagligt.
Netop derfor er det også umuligt at forudsige, hvornår han vil være i stand til at vende tilbage til kamp. Med andre ord, så kan det ikke udelukkes, at den catalanske klub bliver nødt til at udskyde det.
Tidligere på sæsonen havde Barcelona anbefalet en operation til De Jong som en måde at løse skaden fuldstændigt på, men han overvejede ikke engang at acceptere denne mulighed.
Der er uden tvivl en frygt for, at skaden kan blusse op igen, hvis han vender tilbage til banen for tidligt. Derfor er det naturligvis også forståeligt, hvorfor bekymringen er så stor, og hvorfor der bliver udvist stor forsigtighed med den hollandske spiller.
Problemet for Barcelona er, at de ikke kan undvære De Jong meget længere. Det skyldes, at de kun har tre muligheder på pivot-positionen, og en af dem (Pedri) er nødt til at spille længere fremme på grund af skader til Dani Olmo og Fermin Lopez.
Ikke nok med det, så er det også med til at skabe mere splid mellem De Jong og ledelsen i den spanske klub. Tidligere har det været fremme, at det har været medvirkende til, at hollænderen helt ignorerer ledelsen i den catalanske klub.