Nico Williams er Barcelonas klare førsteprioritet

Transfernyt
søndag, 23 juni 2024 kl. 10:56
nico williams
Barcelona forventes at være aktive i sommerens transfervindue, hvor deres klare førsteprioritet er Nico Williams.
Barcelona har været sat i forbindelse med flere store navne forud for sommerens transfervindue. Selvom de ønsker at styrke flere positioner forud for 2024/25-sæsonen, er der især én spiller, der er på deres radar.
Den kendte journalist Toni Juanmarti, der skriver for SPORT, rapporterer, at deres førsteprioritet er at hente Nico Williams i Athletic Bilbao.
Han er tiltænkt at skulle spille på venstre fløj, som er en position, den spanske klub er meget ivrige efter at styrke. Han har vist et højt niveau for Spanien ved EM, hvilket har gjort, at han også er landet på radaren i klubber som Arsenal og Chelsea.
I 2023/24-sæsonen var det et problem for Barcelona, at de manglede dybde i den offensive del af truppen. Det var først, da Lamine Yamal dukkede op, at det blev lettere for den catalanske trup at nedbryde en velorganiseret defensiv.
Barcelona har flere spillere i truppen, der er dygtige til at udnytte og finde plads på banen. Men de har brug for en stjerne, der kan drible og opnå fordele i statiske situationer. Det er naturligvis her, at Williams kommer ind i billedet.
Den 21-årige spanier har vist, at han er særligt dygtig til en-mod-en-situationer. Hertil har han også vist, at han er i stand til både at skære ind i banen eller søge i dybden. Selvom han er højrefodet, er han også dygtig med venstre fod, hvorfor han har en høj grad af alsidighed.
Selvom Williams også siges at være meget ivrig efter et skifte til Barcelona, bliver det ikke nemt at realisere dette, da han har en frikøbsklausul på cirka 430 millioner kroner.
Til gengæld er han kun 21 år, hvorfor han er en spiller, der kan udvikles og forbedres. Ligeledes vil det være muligt at udstyre ham med en langsigtet kontrakt.