Han er blevet beskrevet som 'det værste køb i klubbens historie', og nu er Barcelona klar til at sælge ham.
Vitor Roque er allerede i fare for at blive solgt, da han ikke har overbevist Barcelona-ledelsen om sine evner. Roque etablerede sig ellers som en af de bedste unge angribere i Brasilien efter sit skifte til Athletico Paranaense fra Cruzeiro i april 2022.
Angriberen bidrog med 28 mål og 11 oplæg i 81 kampe for Athletico Paranaense, og hans præstationer skabte interesse fra flere af Europas storklubber. Det varede ikke længe, før Barcelona, Arsenal, Chelsea og Tottenham begyndte at holde øje med ham.
Chelsea var tæt på at indgå en aftale med Roque, men skiftet blev derefter forpurret af Barca. Til sidst lykkedes det den spanske klub at hente brasilianeren for cirka 300 millioner kroner. Roque blev hentet med henblik på at være arvtageren til Robert Lewandowski i front.
Dog er hans tid på Camp Nou ikke gået efter planen indtil videre. Roque blev brugt sparsomt af Xavi sidste sæson, hvilket fik hans agent til at afsløre, at et exit kunne være på tale. Roque har spillet 16 gange for klubben, men har kun formået at finde nettet to gange. Desuden har han kun i to kampe fået mere end 30 minutter på banen.
Roque har været forbundet med Serie A-klubben Juventus, men det var Manchester United, der angiveligt kom med det første tilbud tidligere på måneden. Her blev det hævdet, at Barcelona ikke var villige til at sælge Roque, på trods af at hans utilfredshed med klubben.
Men ifølge TEAMtalk er den 19-årige tilsyneladende 'på vej ud', og hans Barca-karriere 'hænger i en tynd tråd'. På trods af nylige rapporter til det modsatte, er Barca klar til at afsætte Roque, så længe der kommer et godt buf. Dog er det endnu uvist, præcis hvor meget de kræver for ham.
Hvis Roque forlader klubben, kan han blive 'en af de værste køb i Barcas historie', lyder det. Det skyldes, at han blev markedsført som det næste store talent, der kunne følge landsmændene Vinicius Junior og Rodrygo i La Liga.
Men teenageren har kæmpet hårdt og overvejer nu sit næste skridt. Mens United er klar til at hente Roque, er det meget usandsynligt, at Chelsea vil genoplive deres interesse i ham.