Arsenal vil hente Barca-profil i januar

Transfernyt
mandag, 28 oktober 2024 kl. 12:05
ferran torres lamine yamal
FC Barcelona er åbne for at skille sig af med flere af deres spillere i januar. Det har skabt interesse i Arsenal, der ønsker at styrke deres trup i det kommende transfervindue.
Det forventes, at FC Barcelona kommer til at være aktive på transfermarkedet i det kommende transfervindue i januar, hvor der har været forlydender om både af- og tilgange.
Flere spillere i truppen har været rygtet væk fra Camp Nou, da de ikke får specielt meget spilletid. Det har naturligvis fået andre klubber til at rette blikket mod den spanske storklub.
Blandt andet har Arsenal et ønske om at styrke deres trup i januar. Af denne grund har de rettet blikket mod Barcelona, hvor de siges at have et godt øje til en af deres spillere.
Konkret er der tale om Ferran Torres, der er blevet skubbet ned i hierarkiet hos Barcelona, hvor både Lamine Yamal og Raphinha har imponeret ved siden af Robert Lewandowski i angrebet.
Ifølge den spanske avis SPORT har denne situation vækket interesse fra Arsenal, som muligvis vil forsøge at få en aftale på plads i januar. De ved nemlig, at han har brug for mere spilletid, hvis han f.eks. vil være sikret en plads på Spaniens landshold.
Barcelona er angiveligt åbne for at sælge Torres, når transfervinduet åbner i januar, selvom spilleren selv er opsat på at blive og bevise sit værd under Hansi Flick.
Indtil videre har han dog kun fået fem startpladser i La Liga denne sæson og er oftere en del af rotationen end i startopstillingen. Den 24-åriges kontrakt løber indtil 2027, men hvis det står til Barca, så forlader han klubben før tid.
Arsenal kan dog få konkurrence om Torres' underskrift. Aston Villa-træner Unai Emery er også fan af den spanske landsholdsspiller og kunne forsøge at lokke ham til Villa Park i sit forsøg på at opbygge et hold, der regelmæssigt kvalificerer sig til Champions League.
Torres er dog langt fra den eneste spiller, der har været rygtet væk fra den spanske klub. Der har også været en del rapporter om, at de er åbne for at skille sig af med Ansu Fati i januar.