Bayern München kan tvinge Barcelona til at droppe Xavi Simons med enormt bud

Transfernyt
torsdag, 20 juni 2024 kl. 19:42
xavi simons
Barcelona har Xavi Simons med i overvejelserne denne sommer, men et enormt bud fra Bayern München kan få dem til at droppe det.
Barcelona leder efter en ny spiller til venstrefløjen. Det har kædet dem sammen med flere spillere, herunder Xavi Simons, der har en fortid i den catalanske klub.
Faktisk var han et af de største talenter på La Masia. Til trods for dette forlod han Barcelona på grund af en række uoverensstemmelser. Siden da har han været i flere klubber, men er ejet af Paris Saint-Germain.
At lokke ham væk fra PSG har hele tiden vist sig at være svært. Det faktum, at Luis Enrique har meddelt ham, at han ikke indgår i næste sæsons planer, har dog lavet om på dette.
Enrique og co. har allerede faste startere til de positioner, hvor Simons excellerer. Det har åbnet døren for, at han kan forlade den franske klub denne sommer. Barcelona er blandt de klubber, der har vist interesse for ham, men de er bestemt ikke alene.
Tidligere på ugen kom det frem, at fire europæiske storklubber var med i kampen om Simons' underskrift. Nu skriver BILD, at Bayern München har et rigtig godt øje til ham, og er klar til at sætte alle sejl ind på at hente ham.
Den tyske avis hævder, at Bayern er villige til at betale omkring 100 millioner euro for Simons denne sommer, hvilket svarer til næsten 750 millioner kroner. Desuden er de også klar til at gøre ham til fast starter under Vincent Kompany.
Da PSG, RB Leipzig og PSV også er involveret i jagten på Simons, er det ikke nemt for Barcelona at realisere ønsket om at hente ham retur. Er det sandt, at Bayern vil betale 750 millioner kroner for ham, lukker det dog praktisk talt alle døre for Barcelona.
Forlader han PSG i år, skal den franske klub betale en stor del af beløbet til PSV på grund af en videresalgsklausul. Det vil de gerne undgå, og derfor ønsker de at udleje ham i et år, hvorefter de kan sælge ham næste år.
Det kan være en fordel Barcelona, da deres finansielle kræfter harmonerer bedre med et lejeophold. Kræver PSG en købsforpligtelse i samme størrelsesorden som Bayerns bud, er det dog fortsat udelukket for den catalanske klub.