Barcelona har afgivet tilbud til det mexicanske vidunderbarn Gilberto Mora

Transfernyt
torsdag, 19 september 2024 kl. 11:22
gilberto mora
FC Barcelona har altid haft et godt øje for at hente unge talenter. Denne gang har de udset sig det mexicanske vidunderbarn Gilberto Mora.
Barcelona har før haft stor succes med at hente unge talenter til klubben, så de kan udvikle dem på det famøse La Masia-talent. Det ser ud til, at de har planer om at forsøge sig med dette igen.
Denne gang har de valgt at afgive et tilbud til det kun 15-årige mexicanske talent Gilberto Mora. Ham har de valgt at give muligheden for at komme til klubben og træne med ungdomsholdet.
Mora spiller for Club Tijuana og skrev sig for nylig ind i historiebøgerne, da han blev den yngste målscorer i Liga MX-historie. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at han har formået at bevise, at han er en spiller med et stort talent.
Den unge spiller scorede for sit hold i en nylig 2-1-sejr mod Club León i august. Dermed kunne han juble over at score sit første mål i den mexicanske liga i en alder af kun 15 år og 320 dage.
Ifølge TUDN har Mora nu mulighed for at skifte livet i Mexico ud med en ny tilværelse i Barcelona, men han skal først have sine forældres tilladelse, da han stadig er mindreårig.
I rapporten lyder det, at Mora har fået muligheden for at 'lære La Masias faciliteter at kende, blive bekendt med Barcelonas identitet og interagere med medlemmer af det catalanske holds ungdomshold'.
Feyenoord menes også at have afgivet et lignende tilbud, da Mora allerede er eftertragtet efter sin imponerende præstation i Mexico.
Det vil sige, at der ikke er nogen garanti for, at han ender i Barcelona. Derimod kan det ende med, at han tager imod et tilbud, der sender ham til hollandsk fodbold. Kun tiden vil vise, hvad den unge mexicaner beslutter sig for at gøre med sin fremtidige karriere.