Marc Bernal er ude med en skade resten af sæsonen, hvilket har fået Barcelona til at undersøge mulighederne for at hente en ny spiller i januar. Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona er hårdt ramt af skader på midtbanen. Det kan tvinge dem til at foretage et indkøb af en ny spiller i januar, selvom de faktisk er hårdt ramt på økonomien.
Barcelona har angiveligt udpeget den hollandske landsholdsspiller Jerdy Schouten som et transfermål i januar, hvis de beslutter sig for at styrke midtbanen.
På trods af risikoen ved at handle midt på sæsonen, har skadesproblemer på Hansi Flicks midtbane skabt bekymring, og Schouten er en mulighed for at udfylde tomrummet.
En dybtliggende midtbanespiller har længe været et emne for Barcelona, da La Masia-talentet Marc Bernal viste lovende takter i sommer, inden han pådrog sig en alvorlig skade.
Marc Casado fortsætter med at imponere i rollen, men Flick ønsker en mere erfaren specialist, så han kan dele arbejdsbyrden ud på flere spillere.
Ifølge rapporter fra Marca overvejer Barcelona et bud på 25 millioner euro (185 millioner kroner) for den 27-årige spiller, og PSV Eindhoven er åbne for at forhandle
Første kontakt blev lavet i sommer, men intet formelt bud blev sendt til den hollandske klub, da Barcelona besluttede sig for at bakke op om Bernal og Casado i stedet.
Flick vil fortsætte med Casado for nu, men den 20-årige er uprøvet på højeste niveau over en hel sæson. Netop derfor ønsker Flick at have endnu en spiller at trække på.