Vil have ham til at forlade klubben: Fans oversvømmer Barcelona-stjernes sociale medier

Nyheder
søndag, 18 august 2024 kl. 13:06
ferran torres valencia
En række fans har fået nok af FC Barcelona-profilen, og har derfor oversvømmet hans sociale medier og bedt ham om at forlade klubben.
Ferran Torres var ikke på banen i FC Barcelonas nederlag i Joan Gamper Trophy-kampen tidligere på ugen og fik derfor sin første optræden denne sæson i lørdagens opgør mod Valencia i La Liga.
Men den 24-årige kantspiller var simpelthen forfærdelig i de 64 minutter, han fik på banen. Torres fuldførte kun 10 afleveringer, lavede én nøgleaflevering, fuldførte 25% af sine forsøgte indlæg og missede en stor chance.
Fans raser på sociale medier
Efter hans dårlige præstation mod Valencia lørdag aften, viste Barcelona-fans ingen nåde på sociale medier og gjorde det klart for den 24-årige spanier, at de ikke var tilfredse med hans niveau.
Næsten øjeblikkeligt efter kampen blev den spanske kantspillers kommentarspor oversvømmet med had på hans seneste Instagram-opslag. Det skriver mediet Barca Universal.
I nogle kommentarer gik brugerne endda så langt som at kalde ham den værste nogensinde og pressede ham til at forlade klubben.
"Sardine Torres," lød det fra en bruger, mens en anden skrev: "Tid til at du forlader klubben hurtigst muligt."
Andre beskeder var rene og skære fornærmelser rettet mod hans spil. Derfor lagde fansene helt afgjort ikke skjul på, at de ikke mener, at han hører til i Barcelona.
"Du er den værste spiller i historien," skrev en fan, mens en anden skrev: "Forlad fodbold, før fodbold forlader dig."
Har været rygtet væk
Torres har været rygtet væk fra klubben i de seneste måneder, men han har valgt at blive. Han ønsker at kæmpe for spilletid under Hansi Flick på grund af manglen på en naturlig venstre kantspiller.
Barcelona er imidlertid under pres for at sælge spillere, og spanieren er en af de mest oplagte kandidater til at forlade klubben. Det kræver dog, at han selv accepterer det, da han har kontrakt til 2027.