Robert Lewandowski fik en god start på La Liga-sæsonen, da han scorede begge FC Barcelonas mål mod Valencia. Robert Lewandowski udtalte sig til pressen lørdag aften efter at have scoret begge mål i FC Barcelonas 2-1-sejr over Valencia. Det var deres første kamp i La Liga i denne sæson, hvorfor det var en god start på catalanerne.
Det var dog hjemmeholdet, der tog føringen på Mestalla, men Lewandowski udlignede kort tid før pausen. Han scorede derefter sejrsmålet på straffespark tidligt i anden halvleg, hvorefter der ikke blev scoret flere mål.
Ikke nogen god start
Lewandowski mente, at holdet ikke startede specielt godt, men derefter forbedrede de sig og fortjente derfor at få de tre point med fra opgøret.
"Jeg synes ikke, vi spillede for godt i de første 25 minutter, men så blev det meget bedre. Vi havde nogle problemer i første halvleg. Men jeg synes, vi spillede meget bedre i anden halvleg med tre eller fire meget unge spillere," sagde han til pressen.
"Det er vigtigt at vinde sin første kamp - især når det er en ny træner. Nu har vi en uge til at planlægge og forberede os til den anden kamp."
"I dag har vi vist, at vi kan vinde kampe med meget unge spillere. Man har også brug for erfaring, men de unge spillede meget godt med bolden. Hvis vi træffer bedre beslutninger i den sidste del (af banen, red.), kan vi score flere mål. Vi skal forbedre det."
"Mit mål er altid at score mål, det er godt for min selvtillid. Bortset fra det, har vi taget det første skridt, men næste uge har vi tre kampe. Hvis vi vinder dem, vil det være vigtigt for stillingen at få de ni point."
Blev MVP
Lewandowski blev også kåret som MVP på Mestalla, hvorfor den polske angriber kan glæde sig over at have fået en god start på denne sæson.
I Barcelona håber man naturligvis på, at det kan betyde, at han får mere selvtillid. Det er nemlig vigtigt for den catalanske klub, at han bliver ved med at score mål.