Lamine Yamals markedsværdi eksploderer

Nyheder
fredag, 14 juni 2024 kl. 22:15
lamine yamal 2
Barcelona-talentet Lamine Yamals markedsværdi er eksploderet i denne sæson.
Den kun 16-årige Lamine Yamal har fået sit helt store gennembrud denne sæson. Det har været et lyspunkt i en ellers trist sæson for Barcelona.
Efter at være gået i fodsporene på La Masia-kandidater som Gavi og Alejandro Balde er Yamal blevet en nøglefigur i Barcelonas angreb. Samtidig bliver han set som et symbol på akademiets fortsatte succes.
Yamals hurtige fremgang afspejles i hans markedsværdi, da angriberen har oplevet den største værdiøgning blandt alle spillere i 2023/24-sæsonen. I starten af sæsonen havde Yamal ingen markedsværdi på Transfermarkt - det er ikke længere tilfældet.
Men hans exceptionelle sæson har fuldstændig forvandlet hans værdi. Ifølge Transfermarkt er hans nuværende værdi på intet mindre end 670 millioner kroner, hvilket gør ham til den spiller, der har oplevet den største værdistigning.
Denne stigning overgår andre bemærkelsesværdige stigninger som Cole Palmer (+480 millioner kroner), Jude Bellingham (+450 millioner kroner) og imponerende spillere som Viktor Gyökeres (+390 millioner korner) og Kobbie Mainoo (+370 millioner kroner).
Ikke nok med det, så er Yamal den spiller, der har den 19. højeste værdi i hele verden. Han er mere værd end Barcelona-holdkammeraten Pedri samt andre stjernespillere som Bruno Guimaraes, Luis Diaz og Enzo Fernandez. Han er også (sammen med Gavi) Barcelonas mest værdifulde spiller på Transfermarkt.
Dette er selvfølgelig resultatet af en sæson, hvor Yamal scorede syv mål og leverede 10 assists. I en alder af kun 16 år var spanieren en af Barcelonas mest produktive spillere i den sidste tredjedel af banen.
Yamals fremragende præstationer resulterede også i en plads på det spanske landshold. Derfor er der ingen tvivl om, at han har nydt en stor fremgang. Til trods for dette, er der ingen planer for Barcelona om at tage afsked med ham.