Hansi Flick får sin vilje: Barca-legende vender tilbage

Nyheder
tirsdag, 01 oktober 2024 kl. 14:11
hansi flick osasuna

Nu står det klart, at FC Barcelona-træner Hansi Flick får sin vilje, da klublegenden bliver hentet tilbage næste år.

Hansi Flick har været stor fortaler for, at klublegenden skulle hentes tilbage til FC Barcelona. Nu ser det ud til, at den tyske træner endelig får sin vilje, da han vender retur til klubben næste år.

Konkret er der tale om Thiago Alcantara, der forventes at genoptage sin trænerrolle hos Barcelona i januar. Flick var rigtig glad for at have ham som en del af sin stab i sommer, og har derfor gjort det klart for ledelsen, at han gerne vil have ham tilbage.

Efter at have annonceret sin overraskende pensionering denne sommer, tilsluttede Thiago sig sin tidligere Bayern München-træner Hansi Flick, som gerne ville have hjælp til at tilpasse sig livet i Catalonien.

Thiago, der også har en fortid på Barcelonas berømte La Masia-akademi, tilbragte nogle uger sammen med Flick denne sommer i en midlertidig rolle. Ifølge Mundo Deportivo sluttede denne periode, da Thiago var nødt til at vende tilbage til Storbritannien af skattemæssige årsager.

Når det nye kalenderår begynder, vil Thiagos forpligtelser i England være afsluttet, og han vil være i stand til at vende tilbage til Barcelona og genoptage sin trænerrolle.

Det hævdes endda, at Barcelonas plan altid har været at bringe den tidligere midtbanespiller ind i januar, men at han i mellemtiden har arbejdet uofficielt bag kulisserne. Det vil han angiveligt blive ved med at gøre, indtil hans position kan blive gjort officiel.

Thiago deltager regelmæssigt i videomøder med Flicks trænerstab og har endda været involveret i en række beslutninger bag kulisserne siden sin formelle afsked. Dette omfatter forsøget på at hente Liverpools midtbanespiller Stefan Bajcetic inden hans lejeaftale med Red Bull Salzburg.

Det er endnu ikke blevet officielt bekræftet af Barcelona, at de har planer om at hente Thiago tilbage til klubben i det nye år. Der er dog meget, der peger på, at de faktisk allerede har en aftale på plads med ham.

Med andre ord, så varer det ikke længe, inden Flick får endnu en stor profil at trække på i sin tab. Det kan meget vel være med til at forbedre niveauet i den catalanske klub yderligere.