Barcelona har lagt plan for Lionel Messis tilbagevenden

Nyheder
tirsdag, 08 oktober 2024 kl. 15:15
lionel messi
FC Barcelona har lagt en klar plan for Lionel Messis tilbagevenden, da den argentinske superstjerne forventes at være en del af klubbens fejring af deres 125-års jubilæum.
Barcelona fejrer deres 125-års jubilæum i 2024. Et arrangement er planlagt til den 29. november, og klubbens intention er, at flere store navne vender tilbage til klubben for at markere den store begivenhed.
Planlægningen af festlighederne har stået på i de seneste par år. Barcelona havde håbet at være tilbage på det nyrenoverede Spotify Camp Nou, men deres tilbagevenden er for nylig blevet udskudt til tidligst april 2025. Ikke desto mindre vil en fejring stadig finde sted på den nævnte dato.
Ifølge Relevo vil Lionel Messi være en af de store navne, der bliver inviteret til at deltage. En officiel invitation vil blive sendt til ham, hvor han vil blive opfordret til at være en del af festlighederne.
Der er dog ingen garanti for, at Messi kan deltage, da Inter Miami stadig kan være aktive i MLS på det tidspunkt. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil Barcelona i stedet bede ham om at sende en videohilsen.
Naturligvis håber de på, at Messi kan være en del af fejringen. Flere gange har Messi forsikret om, at han stadig har en stor kærlighed til den catalanske klub, selvom han blev nødt til at forlade klubben trods ønsket om at blive.
Derfor er det bestemt ikke udelukket, at han er villig til at gøre plads i sin kalender til at dukke op til den store fejring i november.
Hvis han selv skal i aktion for Inter Miami, vil det dog næppe blive en realitet. Det betyder, at der er flere ting, som skal gå op i en højere enhed, hvis det skal blive aktuelt.
Til gengæld lyder det, at der også vil være en række andre store navne, der dukker op til fejringen. Hvem der konkret er tale om, er der dog endnu ikke blevet meldt noget ud om, skriver Football Espana.