Lamine Yamal om Barcelona-talent: Jeg håber, at han bliver

Interviews
lørdag, 13 juli 2024 kl. 15:11
lamine yamal 7
Der har været en del rygter om, at han kan blive solgt denne sommer. Lamine Yamal håber dog, at han bliver en del af truppen under Hansi Flick.
Lamine Yamal har været en mand (eller dreng, om man vil), der har fået en del opmærksomhed på det seneste. Derfor er der naturligvis også mange medier, der har været ivrige efter at få et interview med ham.
De seneste dage har han givet interviews til en række spanske medier, hvor han har udtalt sig om forskellige emner relateret til enten Barcelona eller det spanske landshold.
Blandt andet har han udtalt sig om sin egen hastige udvikling i Barcelona, men han har også sat ord på situationen med Ansu Fati. Her har han slået fast, at han håber, at den unge kantspiller kan få lov til at blive i klubben.
Der har været spekulationer om, at Yamal vil overtager nummer 10 fra Fati i 2024/25-sæsonen. Teenageren har tidligere sagt, at han ville være glad for at få den ikoniske trøje. Nu hævder han dog, at han er ligeglad med, hvilket nummer han har på ryggen.
Til gengæld er han heller ikke bleg for at indrømme, at han er ivrig efter, at Fati fortsætter hos de catalanske giganter i næste sæson.
"Jeg håber, at Ansu bliver. Vi har kendt hinanden i lang tid, og jeg betragter ham som min ven. Jeg er ligeglad med, hvilket nummer han bærer, så længe han spiller," siger han til Jijantes.
"Jeg vil tage et nummer, som ingen andre har. For eksempel nummer 17, som er blevet ledigt nu, hvor Marcos Alonso har forladt klubben."
Han udtalte sig også om det virale billede, hvor Lionel Messi bader ham som baby. Her satte han blandt andet ord på, hvorfor de først er kommet frem nu.
"Selvfølgelig, i øjeblikket, hvor billederne blev taget, var jeg ikke bevidst om, hvad der skete i den alder," siger han.
"Min far havde gemt billederne, og de kom aldrig frem, fordi vi ikke ønskede sammenligningerne med Messi. Ingen vil blive irriteret over at blive sammenlignet med den bedste, der nogensinde har spillet spillet, men det er noget, der kan arbejde imod dig, da du aldrig vil blive som ham."