Sir Jim Ratcliffe har to Barca-stjerner i kikkerten til 2025

Transfernyt
mandag, 14 oktober 2024 kl. 13:17
sir jim ratcliffe
Manchester United-ejer Sir Jim Ratcliffe er tilsyneladende slet ikke færdig med at hente nye spillere, og har et godt øje til to FC Barcelona-stjerner til 2025.
FC Barcelona vil angiveligt forsøge at sælge både Ronald Araujo og Frenkie de Jong i næste sommers transfervindue, hvis de to spillere nægter at underskrive nye kontrakter inden for de næste otte måneder.
Både Araujo og De Jong har kontrakter med de catalanske giganter indtil juni 2026, og der er i øjeblikket en del spekulationer omkring deres fremtid i Camp Nou.
Manchester United skulle angiveligt være stærkt interesseret i begge spillere, hvor De Jong længe har været et mål, mens Araujo menes at have seriøse beundrere i klubbens ledelse.
Ifølge SPORT arbejder Barcelona på at forlænge Araujo og De Jongs kontrakter, men hvis der ikke opnås enighed om nye aftaler, vil de to spillere blive sat til salg næste år.
Rapporten hævder, at De Jong endnu ikke har svaret på holdets kontrakttilbud, som har været på bordet siden januar, og det catalanske hold presser nu den hollandske landsholdsspiller for en beslutning.
Araujo siges også at tøve med at underskrive en ny aftale, og både Chelsea, Paris Saint-Germain og Bayern München menes også at følge nøje med i situationen omkring midterforsvareren. Den 25-årige har været ude af spil siden juli på grund af en alvorlig lårskade, som han pådrog sig under Copa America.
Araujo forventes dog at vende tilbage næste måned, mens De Jong for nylig er kommet sig over en langvarig ankelskade, og midtbanespilleren arbejder sig tilbage mod fuld kampform.
Begge spillere anses som nøglespillere for Barcelona, når de er i fuld form og tilgængelige, men ikke-sportslige beslutninger kan føre til, at de sælges i 2025. Klubben ønsker nemlig ikke, at nogen af spillerne går ind i deres sidste kontraktår uden en forlængelse.
United forventes at være på markedet efter både en midterforsvarer og en central midtbanespiller i næste sommers transfervindue, men det er svært at forestille sig, at begge spillere ankommer til Old Trafford.
Barcelona vil sandsynligvis kræve omkring 70 millioner pund for hver spiller, hvilket gør en samlet handel på 140 millioner pund svær at forestille sig, men det er bestemt ikke umuligt. Det svarer til i alt 1,2 milliarder kroner.
De Jong kunne være den manglende midtbanespiller for De Røde Djævle, der fortsat kæmper på midtbanen, og en boldspillende midtbanespiller er bestemt nødvendig for den engelske klub.
Manchester United har også brug for at tilføje en atletisk midterforsvarer til deres trup, og Araujo passer perfekt ind på dette punkt, da sydamerikaneren har udviklet sig til en af de bedste forsvarsspillere i verden de seneste par sæsoner.