Nico Williams accepterer femårigt kontrakttilbud fra Barcelona

Transfernyt
torsdag, 25 juli 2024 kl. 8:12
nico williams 6
FC Barcelona har endelig indgået en aftale med deres primære transfermål denne sommer: Nico Williams.
FC Barcelona arbejder hårdt på at færdiggøre købet af Nico Williams, som er det primære transfermål for denne sommers transfervindue. Forhandlinger med den 22-åriges agent har stået på de sidste par uger, og det ser nu ud til, at de sidste detaljer er kommet på plads.
Ifølge El Chiringuito er der opnået en aftale mellem Barcelona og Williams' agent. En femårig kontrakt er blevet tilbudt, og alt der mangler er, at Athletic Club-kantspilleren sætter sin underskrift på papiret.
Williams har nydt en velfortjent ferie efter EM, og hans agent har håndteret hans fremtid i mellemtiden. Trods stærk interesse fra Premier League ser det ud til, at Barcelona vil være hans næste destination.
Når Williams sætter sin underskrift på papiret, vil de betale hans frikøbsklausul på 58 millioner euro, hvilket svarer til cirka 430 millioner kroner. Dermed vil de også have sikret deres primære transfermål for denne sommer.
Det betyder dog ikke, at de er færdig med at købe ind. Derimod er den spanske klub allerede i fuld gang med deres næste indkøb. Flere spanske medier har rapporteret, at Barcelona arbejder på at bringe Dani Olmo tilbage til klubben.
Den spanske La Masia-kandidat har tidligere udtalt sig om sit ønske om at vende tilbage til spansk fodbold. Her skulle Barcelona være hans foretrukne valg, men det er ikke den eneste potentielle destination.
Skal han hentes tilbage til Camp Nou, bliver det ikke billigt for den catalanske klub. Derimod skal de betale op mod 450 millioner kroner for at hente ham i RB Leipzig. Hans frikøbsklausul er udløbet, men den tyske klub har accepteret at sælge ham til et beløb, der svarer til klausulen.
Inden Barcelona for alvor retter fokus mod at hente Olmo, vil de dog fokusere på at få en underskrift på papiret fra Williams.