Flere storklubber viser interesse for Frenkie de Jong

Transfernyt
onsdag, 03 juli 2024 kl. 10:07
frenkie de jong 4
Frenkie de Jong bliver betragtet som en salgbar spiller i Barcelona, såfremt det rette bud lander på bordet i den catalanske klub.
Sommerens transfervindue er officielt åbnet, og Barcelona forventes at være involveret i en del aktivitet de næste par måneder.
På grund af klubbens økonomiske situation forventes mindst ét stort salg. Her lyder det, at der er indikationer af, at det kunne være enten Ronald Araujo eller Raphinha. Begge spiller tiltrækker stor interesse og kan sælges for høje beløb.
En anden spiller, der er eftertragtet af flere hold og kan indbringe et stort beløb, er Frenkie de Jong. Et salg af den hollandske midtbanespiller vil desuden også frigøre en del plads i lønbudgettet.
Journalist Moises Llorens har ifølge Barca Universal afsløret, at De Jong kan få en 'travl sommer', da mange klubber er interesserede i ham.
De Jongs nuværende kontrakt med Barcelona udløber i 2026. Klubben har sendt ham et tilbud om en forlængelse, men han har endnu ikke reageret på forslaget. Journalisten siger, at den hollandske landsholdsspiller er glad for at være Barcelona og ønsker at blive i klubben.
Præsident Joan Laporta og sportsdirektør Deco ved dog, at den tidligere Ajax-spiller er en af de mest salgbare aktiver i truppen. Derudover er hans løn blandt de absolut højeste i hele truppen, hvilket ledelsen ser som et stort problem.
Manchester United har vist seriøs interesse tidligere, mens Bayern München og PSG også er kendte beundrere af midtbanestjernen. Moises Llorens har dog afsløret, at Hansi Flick ønsker at beholde De Jong i klubben.
Omvendt lyder det dog, at den tyske træner ville acceptere det, hvis Laporta og co. besluttede at skille sig af med De Jong. Han er for tiden på ferie, da han var nødt til at trække sig fra EM med en skade.