Barcelona har identificeret det 'bedste alternativ' til Nico Williams

Transfernyt
onsdag, 14 august 2024 kl. 15:48
nico williams 8
FC Barcelona er så småt ved at opgive købet af Nico Williams. Nu har de identificeret det 'bedste alternativ' til kantspilleren.
Det meste af denne sommer har det været den højeste prioritet for FC Barcelona at hente Nico Williams. Som det ser ud nu, kommer et køb af den 22-årige kantspiller ikke til at ske.
Det har medført, at den catalanske storklub har valgt at rette deres opmærksomhed mod en anden spiller. Det vidner om, at de fortsat er meget ivrige efter at hente en forstærkning til venstrefløjen.
Barcelona har fundet et alternativ
Barcelona har fortsat fokus på at hente en forstærkning til den offensive del af truppen. Her har Williams været det foretrukne valg, men Blaugrana har været tvunget til at kigge i anden retning.
Ifølge den spanske avis SPORT har det resulteret i, at Barcelona har rettet fokus mod Bayern München. Det skyldes, at den sportslige ledelse ser Kingsley Coman som en ideel erstatning for Williams.
"Blaugrana er begyndt at undersøge alternativer for at være forberedt, hvis Nico ikke ankommer, og den bedst placerede er Kingsley Coman," lyder det fra SPORT.
Lejeaftale er en mulighed
Den franske landsholdsspiller Coman er blevet anset som overflødig i Bayern München. Desuden lyder det, at den tyske klub er åbne for at sende ham ud på et lejeophold, hvilket er sød musik i ørerne for Barcelona.
Coman har fået grønt lys fra Hansi Flick på grund af deres fælles tid i München. Det kan i sidste ende vise sig at være afgørende for, at han bliver hentet til Camp Nou indenfor de næste par uger.
Såfremt en lejeaftale bliver indgået, er det dog meget sandsynligt, at Bayern vil kræve en købsforpligtelse i kontrakten. Det vil sige, at Barcelona vil være tvunget til at købe ham fri næste sommer.