Barcelona forventer at tabe kampen om midtbanestjerne

Transfernyt
fredag, 26 juli 2024 kl. 12:26
mikel merino
FC Barcelona forventer at gå glip af Mikel Merino, som ellers siges at være deres foretrukne transfermål til at styrke midtbanen.
I FC Barcelona har de et ønske om at styrke flere positioner denne sommer. Det er dog primært den offensive del af truppen, der står for skud, hvorfor hovedparten af deres transferbudget og fokus er allokeret til dette.
Men midtbanen er også et sted, som de ønsker at styrke denne sommer, hvis det kan lade sig gøre. I dette henseende har de været kædet sammen med flere store navne. Der har dog været rapporter om, at deres foretrukne transfermål skulle være Mikel Merino.
Den 28-årige spanske midtbanespiller har været kædet sammen med den catalanske klub det meste af sommeren. Ifølge SPORT anser Hansi Flick den nuværende Real Sociedad-profil som en ideel tilføjelse til sin trup.
Da han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Real Sociedad, er det blevet antydet, at Barcelona kunne få en aftale i stand om at købe ham billigt. Men hvis de seneste meldinger skal tages for gode varer, ser Deco og co. i stigende grad ud til at miste Merino.
Dette skyldes, at den 28-årige Merino tilsyneladende er tæt på et skifte til Premier League.
"Merinos fremtid vil sandsynligvis befinde sig i Arsenal, da Barcelona ser hans underskrift som næsten umulig. Spilleren selv foretrækker at spille i Premier League frem for Atletico Madrid, som er en anden af hans bejlere," skriver SPORT.
Denne situation vil dog ændre sig, hvis Barcelona finder en køber til Frenkie de Jong. Da han er ude med en skade, er det meget usandsynligt, at de kan afsætte den hollandske stjerne denne sommer.
Ydermere står han til at blive den bedst betalte spiller i La Liga i den kommende sæson. Han har derfor flere årsager til at blive i Barcelona, hvor både han og hans familie også trives godt.