Athletic Club sender klar besked om Nico Williams efter Barcelona-rygter

Transfernyt
tirsdag, 02 juli 2024 kl. 7:02
nico williams
Athletic Club har sendt en klar besked om Nico Williams, der på det seneste har været rygtet til Barcelona.
Athletic Club har delt en besked om Nico Williams' fremtid efter hans imponerende præstation ved EM søndag aften. Dermed er de også kommet med en besked, der meget tydeligt handler om den seneste tids rygter.
Den spanske angriber scorede i en imponerende kamp mod Georgien, hvilket var med til at sikre Spanien en plads i kvartfinalen. Williams forbindes stærkt med et skifte til Barcelona og siges at være klubbens primære transfermål for sommerens transfervindue.
La Liga-klubben fremhævede dog hurtigt en gestus, han kom med efter kampen. Det har de gjort med en video, der er blevet delt på det sociale medie X, hvor Williams gav sin landsholdstrøje til en fan af Athletic Club.
Nico sørgede for, at hans trøje gik til en fan i mængden iført en Athletic-trøje, og klubben tilføjede teksten: "Nico Williams er godt klar over, hvor han hører til."
Williams underskrev en kontraktforlængelse med klubben i december, der løber til 2027, men det har ikke mindsket spekulationerne om hans fremtid.
Barcelona fortsætter med at være forbundet med et skifte, trods klubbens økonomiske problemer, men der er også skabt interesse fra andre beundrere. Fortsætter han sit høje niveau ved EM, er det ikke utænkeligt, at flere klubber får øjnene op for ham.
Der er ingen garanti for, at Barcelona får fingrene i Williams denne sommer. Én ting er, at han har en lang kontrakt med sin nuværende klub. I denne kontrakt er der tilmed en frikøbsklausul på omtrent 430 millioner kroner.
Hertil er der også forlydender om, at den 21-årige stjerne har høje lønkrav. Det kan derfor blive svært for Barcelona at tilbyde ham en kontrakt, der matcher disse lønkrav.