Video: Højdepunkter fra Barcelonas sejr over Rayo Vallecano

Nyheder
onsdag, 28 august 2024 kl. 9:09
olmo cubarsi yamal
Hansi Flick og hans tropper fortsatte tirsdag aften deres gode stime, da de vandt over Rayo Vallecano i La Liga.
Indtil videre har Hansi Flick fået en rigtig god start på sin tid som FC Barcelona-træner. Tirsdag aften var hans tropper igen i aktion, hvor de tørnede sammen med Rayo Vallecano på udebane.
Det er en kamp, der historisk set har været svær for den catalanske klub, og tirsdagens kamp startede heller ikke i Barcas favør. Tværtimod var de hårdt under pres i den første del af kampen.
Det høje pres førte til flere chancer med skud på mål, og til sidst lykkedes det Rayo at sende bolden i nettet. Konkret var det den 28-årige Unai Lopez, der formåede at sende et skud forbi Marc-Andre ter Stegen i målet.
Generelt var det Rayo, der havde mest succes i den første del af kampen. Barca havde svært ved at bryde igennem deres defensiv, hvorfor de kom frem til et fåtal af chancer.
I anden halvleg ændrede dynamikken sig, og her var det i langt højere grad Flicks tropper, der sad på opgøret. Det var blandt andet et resultat af, at Dani Olmo blev sendt på banen og dermed fik sin debut.
Barca spillede sig for alvor tilbage i kampen, da Raphinha og Pedri kombinerede sig frem til et mål. Det gav Barca-truppen fornyet energi, der blev brugt fornuftigt.
I det 71. minut troede Robert Lewandowski, at han igen skulle være dagens mand i skysovs, da han scorede til 1-2. Det viste sig dog, at Jules Kounde havde begået et frispark i opspillet, hvorfor målet blev annulleret efter en VAR-gennemgang.
Lidt over ti minutter senere viste Olmo med al tydelighed, hvorfor Barca har brugt 410 millioner kroner på at hente ham i RB Leipzig. Her sendt han nemlig et oplæg fra Lamine Yamal i kassen og sikrede Barca sejren.
Du kan se alle højdepunkter fra kampen herunder: