Joan Laporta har allerede en klar plan for, hvordan han gerne vil bruge pengene fra fornyelsen af aftalen med Nike. FC Barcelona har været sat i forbindelse med en lang række spillere denne sommer. Hidtil har det dog været småt med indkøbene, da økonomien ganske enkelt ikke har tilladt dem at foretage store indkøb.
Inden længe forventes klubben at forny aftalen med Nike, som vil give dem en stor pose penge i hånden. Disse penge har præsident Joan Laporta en klar plan for, hvordan han gerne vil bruge.
Vil hente stor stjerne
Ifølge den pålidelige journalist Alfredo Martinez kan den catalanske klub smide en 'bombe' på markedet ved at købe Rafael Leao, når fornyelse af klubbens nuværende kontrakt med Nike kommer på plasd.
Hvis den flerårige aftale med deres langsigtede sponsor fornyes inden vinduets lukning, kan det bane vejen for portugiseren, der presser på for at forlade AC Milan og tage det næste skridt i sin karriere.
Laporta er stor fan af Leao, siger Martinez, og er ivrig efter at hente ham til klubben. Hertil kan alt falde på plads for klubben på grund af den tætte forbindelse mellem spillerens agent Jorge Mendes og Laporta.
Den catalanske klub har haft store økonomiske udfordringer de seneste år, hvilket er grunden til, at de kun har formået at hente Dani Olmo denne sommer og har haft svært ved at få ham registreret.
Der synes at være lys for enden af tunnelen, da aftalen med Nike kan bringe klubben tættere på 1:1-reglen, som er nødvendig for at kunne foretage et eller flere nye indkøb.
Flere indkøb forpurret
Efter ikke at have kunnet hente Nico Williams og Federico Chiesa på grund af de samme økonomiske problemer, kan Barcelona ende med at sætte alt ind på at hente Leao til Camp Nou denne sommer.
Det er dog værd at bemærke, at AC Milan-boss Furlani tidligere har sagt, at spilleren ikke forlader klubben i år.
"Rafa Leao forlader ikke AC Milan denne sommer. Barcelona-transfer? Ingen chance. Ingen måde. Han forlader ikke klubben. 100%," sagde Furlani.