Sergi Roberto har truffet beslutning om fremtiden

Nyheder
lørdag, 20 juli 2024 kl. 11:00
sergi roberto 2
Der har været et væld af rygter om Sergi Roberto denne sommer. Nu har han truffet en endegyldig beslutning om sin fremtid.
Der har været en lang række rygter om Sergi Roberto denne sommer. Den 32-årige klubveterans kontrakt udløb ved udgangen af juni, hvorfor han ikke længere er på kontrakt med Barcelona.
Da han endnu ikke har skrevet under på en kontraktforlængelse, har der naturligvis været spekuleret i hans fremtid. Nu lyder det, at Barcelona-kaptajnen selv har truffet en beslutning om sin fremtid.
Football Espana skriver nemlig, at han har besluttet at forlade klubben efter næsten to årtier, efter at være kommet til klubben som teenager.
Den 32-årige er fortsat uden kontrakt, og Barcelona havde informeret ham om, at der stadig var en chance for, at han kunne få en ny aftale. På trods af dette, har han nu opgivet at vente på den catalanske klub.
Roberto havde i maj indgået en aftale om en forlængelse, men Xavi Hernandez' exit satte aftalen på hold. Barcelona har efterfølgende fortalt ham, at hvis der var plads i deres lønbudget, ville de givet ham en ny kontrakt. Men de garanterede ham ikke en plads på holdet.
Ifølge Mundo Deportivo har det fået Roberto til at beslutte at stoppe med at vente. I stedet vil han søge nye græsgange, og har i denne forbindelse tilbud fra Premier League øverst på hans prioritetsliste. Sevilla, Valencia og Girona har alle vist interesse, men han er mere interesseret i et skifte til udlandet.
Hvis dette er enden for Roberto i Barcelona, har det været en lang og succesrig periode i klubben. Efter at have debuteret under Pep Guardiola, har Roberto spillet 375 kampe, scoret 19 mål og lavet 43 oplæg.
Mange vil også huske ham for at være manden bag et af de mest berømte mål i Barcelonas historie, hvor han gjorde La Remontada til en realitet mod Paris Saint-Germain.