Pau Cubarsi og Fermin Lopez slår 100 år gammel rekord

Nyheder
mandag, 12 august 2024 kl. 15:13
pau cubarsi ol
Pau Cubarsi og Fermin Lopez kan glæde sig over at have været med til at slå en over 100 år gammel rekord.
Både Pau Cubarsi og Fermin Lopez har været med til at skrive sig ind i historiebøgerne. Fælles for de to FC Barcelona-stjerner er, at de var med til at vinde en guldmedalje ved OL i Paris.
Ikke nok med det, så slog de to unge talenter også flere rekorder på deres vej til den store triumf i Paris. Derfor har de god grund til at glæde sig i disse dage, inden de vender tilbage til Barcelona.
Cubarsi slår vild rekord
Cubarsi kan glæde sig over at have slået en rekord, der er mere end 100 år gammel. Faktisk endte han med at slå en 104 år gammel rekord, da han blev den yngste fodboldspiller til at vinde en olympisk medalje for Spanien siden Josep Samitier.
Samtidig kan Fermin juble over at blive den yngste topscorer i Spaniens historie ved OL. Barcelona-stjernen bidrog med intet mindre end seks mål i turneringen, hvoraf to af dem blev scoret i finalen.
Derfor kan man heller ikke komme udenom, at Fermin var en meget vigtig spiller for Spanien. Uden ham er det faktisk ikke usandsynligt, at det ikke var endt med guldmedaljer om halsen for resten af truppen.
Tilslutter sig Yamal
Under EM var Lamine Yamal nærmest ikke til at stoppe. Det betød, at han også nåede at sætte en række nye rekorder, inden de i finalen vandt over Englnad.
Han satte blandt andet en rekord for at være den yngste spiller til at score og lave et oplæg ved EM. Han blev også den yngste spiller til at være med til at vinde EM.
Det vidner om, at La Masia har en helt unik evne til at producere store talenter, hvilket det spanske landshold nyder godt af.