Tre Barcelona-stjerner er blevet udtaget til OL, hvorfor de går glip af sæsonopstarten med træner Hansi Flick.
De Olympiske Lege i Paris starter om mindre end en måned, og nu har Spanien løftet sløret for deres spillertrup til turneringen. Hele tre Barcelona-spillere er blevet udtaget af La Rojas U23-træner Santi Denia til OL.
Det betyder, at de tre spillere står til at gå glip af hele eller dele af sæsonopstarten med Hansi Flick. Det kan naturligvis vise sig at blive problematisk for Barcelona, de spillerne endnu ikke har haft chancen for at arbejde med den tyske træner.
Den fremadstormende stjerne
Pau Cubarsi er blevet udtaget, efter at han blev udeladt fra truppen til EM. Den 17-årige får selskab af forsvarsspilleren
Eric Garcia, som er tilbage i Barcelona efter et succesfuldt lejeophold hos Girona.
Den tredje Barca-spiller, der har fået plads i truppen, er den offensive midtbanespiller
Fermin Lopez. I øjeblikket er han en del af Spaniens trup ved EM, hvor han dog ikke har fået meget spilletid af træner Luis de la Fuente.
Der var bekymringer for, at Denia kunne finde på at udtage Lamine Yamal trods hans deltagelse ved EM. Men det 16-årige vidunderbarn er ikke med i truppen, hvorfor han får muligheden for at tage hul på sæsonen sammen med sine holdkammerater i Barcelona.
Alejandro Balde, der er ved at komme sig over en skade, er heller ikke blevet udtaget. Der har ellers været rygter om hans mulige udtagelse. Den tilbagevendende lejespiller Ansu Fati er heller ikke en del af truppen.
Barcelona har efter sigende været i dialog med Denia, og har her givet udtryk for, at de helst ville beholde deres spillere. De var især meget konkrete om, at de ikke ønskede, at Balde skulle udtages. Det var naturligvis forårsaget af hans skade, som han endnu ikke er ovre