FC Barcelona har endelig fået en underskrift på papiret. De kan derfor glæde sig over at have selskab af den 21-årige forsvarer indtil 2026.
Man kan ikke ligefrem klandre FC Barcelona for at have haft travlt på transfermarkedet denne sommer. Hidtil har det været meget begrænset med både til- og afgange i den catalanske storklub.
Nu er de så småt ved at have styr på den økonomiske situation, hvilket giver dem frihed til at foretage indkøb. Og denne frihed har de nu benyttet sig af, da de har foretaget et indkøb af en 21-årig forsvarer.
Konkret er der tale om købet af
Mamadou Fall Mbacke, som i sidste sæson blev lejet i Los Angeles FC. Han vender nu tilbage til klubben, men denne gang bliver det på en permanent aftale.
Forsvarsspilleren tilbragte sidste sæson hos Rafa Marquez' Barca Atletic, men havde egentlig sagt farvel ved udgangen af sæsonen. Derfor var der også en forventning om, at det 21-årige talent blot ville vende tilbage til Los Angeles.
Nu står det i stedet klart, at han kommer til at fortsætte i klubben. Barcelona har nemlig bekræftet, at han har sat sin krusedulle på en toårig kontrakt med klubben. Det betyder, at han indtil videre forventes at blive i klubben indtil 2026.
Der er dog en option, der gør det muligt at forlænge den i yderligere to år. Det vil sandsynligvis kun blive aktuelt, hvis han formår at spille sig til en plads på førsteholdet under Hansi Flick.
"FC Barcelona er nået til enighed med Los Angeles FC om købet af spilleren Mamadou Mbacke Fall, som underskriver en toårig kontrakt frem til den 30. juni 2026 med mulighed for at forlænge den i yderligere to år. Den senegalesiske centerback spillede sidste sæson hos BarCa Atlètic som udlejet fra det amerikanske hold," skriver Barcelona.
Mbacke spillede regelmæssigt sammen med Mikayil Faye i sidste sæson, men kan have brug for en ny partner, hvis forsvarsspilleren bliver rykket op på førsteholdet. Barca Atletic leder også efter en ny træner efter Rafa Marquez' afgang.