Lamine Yamals far har skabt stor begejstring blandt Barcelona-fans med et nyt Instagram-opslag om Nico Williams. Der har været et væld af rapporter om Nico Williams i løbet af de seneste uger. I de seneste dage har de taget en drejning i den negative retning, da der har været meldinger om, at han ikke vil til FC Barcelona i år.
I stedet har der været rapporter om, at han skulle foretrække at tage et år mere i Athletic Club frem for et skifte til Barcelona. Hertil lyder det, at et skifte til Paris Saint-Germain også skulle være inde i billedet.
Men nu har et nyt Instagram-opslag været med til at skabe tvivl om denne teori. Williams og Barcelona-kantspiller
Lamine Yamal nyder nemlig en ferie sammen i Marbella, hvor parret blev set spise middag på Mosh Fun Kitchen søndag aften, hvilket der findes billeder af på sociale medie.
Det er dog et Instagram-opslag fra Mounir, der er far til Lamine Yamal, der for alvor har vakt opsigt. Han postede et billede af sig selv med Williams under EM med teksten 'Grande Nico' ledsaget af to hjerter. Timingen, da Williams beslutning om sin fremtid forventes snarligt, vil helt sikkert vække smil.
Det er dog ikke sikkert, at det er relateret til, hvor Williams kommer til at spille fodbold i næste sæson. Det vil utvivlsomt skabe spekulationer, mens Athletic og Barcelonas fans stadig er nødt til at vente i spænding, indtil der bliver meldt noget officielt ud.
I løbet af de sidste 24 timer er snakken om Barcelonas interesse i Dani Olmo vokset, hvilket i høj grad skyldes, at et køb af Nico ser ud til at være mindre sandsynligt. Det kan dog nå at ændre sig, da det i sidste er Nico, der skal træffe en beslutning om sin fremtid.