Hansi Flick har truffet endegyldig beslutning om Vitor Roque

Nyheder
fredag, 02 august 2024 kl. 9:16
hansi flick 10
Der har været mange rygter om Vitor Roque denne sommer, men nu har Hansi Flick truffet en endegyldig beslutning.
FC Barcelona har haft et meget rodet transfervindue indtil videre. Der har været forlydender om en lang række indkøb og afgange, men indtil videre er ingen af delene blevet til noget.
I lang tid lød det, at de arbejdede på at hente Nico Williams i Athletic Club, men dette indkøb siges at være blevet nedprioriteret. I stedet har de rettet fokus mod Dani Olmo, som de håber at kunne hente i RB Leipzig inden længe.
På den anden side er de også nødt til at sælge ud af truppen, og her har den 19-årige Vitor Roque været nævnt som en kandidat. Han blev hentet til den catalanske klub i januar, hvilket kostede 225 millioner kroner, men han har knap fået spilletid siden ankomsten.
Ifølge den spanske avis AS har Hansi Flick besluttet, at han heller ikke er en del af hans planer. Derfor vil Barcelona enten forsøge at leje ham ud eller finde en permanent løsning. Beslutningen er ifølge AS blevet truffet en kølvandet på en skuffende sæsonopstart.
Pau Victor, der scorede mod Manchester City og var topscorer for Barca Atletic sidste sæson, har derimod haft en bedre sæsonopstart. Derfor forventes det, at han kommer til at overtage rollen som reserve for Robert Lewandowski.
Barcelona betalte lidt over 18 millioner kroner for at gøre hans skifte fra Girona permanent. Hvis han kan fungere som reserve for Lewandowski i den kommende sæson, kan disse penge vise sig at være godt givet ud.
Nu står sportsdirektør Deco over for den vanskelige opgave at forsøge at hente Barcelonas penge hjem for brasilianeren. Det kan dog blive svært efter et skuffende halvt år, hvor to trænere har vurderet, at han ikke lever op til standarden i Barcelona.