Ronald Araujo tøver med at skrive under på en ny aftale med Barcelona, hvilket der er en helt særlig årsag til. Barcelona arbejder på at få flere af deres spillere til at skrive under på nye kontrakter. Blandt andet er de ivrige efter at få Ronald Araujo til at sætte sin krusedulle på et nyt stykke papir.
Hidtil har der ikke været de store fremskridt på denne front, da den uruguayanske forsvarer har tøvet med at skrive under. Faktisk er der meldinger om, at han ikke engang har svaret på det seneste tilbud fra Barcelona.
Nu viser det sig, at der er en særlig årsag til dette. Han har nemlig givet Barcelona et klart ultimatum. Han kræver, at den catalanske klub betaler ham en løn, der matcher de tilbud, han har fået fra klubber i Premier League og Bundesligaen.
Hvis Barcelona nægter at tilbyde Araujo en løn, der matcher de modtagne tilbud, vil forsvarsspilleren ikke underskrive en ny kontrakt, skriver SPORT. I stedet vil han lade sin kontrakt løbe ud og forlade Barcelona som fri agent i 2026, når han fylder 27 år.
Hvis Araujo ender med at forlade klubben på en fri transfer, vil det være et stort økonomisk slag for Barcelona, da den uruguayanske spiller i øjeblikket er vurderet til omkring 750 millioner kroner.
Barcelona har angiveligt modtaget bud fra Manchester United og Bayern München, der begge har vist interesse i at købe Araujo, men klubben har hidtil nægtet at diskutere hans exit, da de ser ham som en vital spiller.
Imidlertid har der ingen fremskridt været i forhandlingerne om kontraktforlængelse med Araujo siden december, hvilket er forårsaget af det lave tilbud fra Barcelona.
Problemerne i forhandlingerne og hans seneste skade har dog potentielt fået Barcelona på andre tanker, hvorfor et salg af Araujo ikke kan udelukkes denne sommer.