Dani Olmo er denne sommer skiftet til FC Barcelona, som betalte 410 millioner kroner for at hente ham i RB Leipzig.
FC Barcelona har haft det svært med deres økonomi hele denne sommer. Det er lykkedes dem at finde 410 millioner kroner til købet af Dani Olmo, men de har til gengæld haft svært ved at registrere ham.
Nu er den spanske stjerne selv kommet med en stor hentydning om, hvornår han får sin officielle debut for klubben. Han har nemlig endnu ikke haft mulighed for at spille i en officiel kamp under Hansi Flick.
Endnu ikke haft debut
Olmo forventes at være involveret i Barcelonas La Liga-opgør mod Rayo Vallecano tirsdag aften, men det er endnu ikke blevet bekræftet. Det forventes dog at ske i løbet af tirsdag.
Efter at klubbens store sommerindkøb måtte sidde over i de første to runder af sæsonen på grund af registreringsproblemer, ser det nu ud til, at ledelsen endelig har fået styr på situationen.
"La Liga har godkendt, at Barca kan registrere Dani Olmo på grund af det mulige langvarige fravær af den skadede Andreas Christensen," skriver den spanske avis Mundo Deportivo.
Hentydning fra Olmo
Den spanske EM-mester forventes derfor at stå til rådighed for Flick og hans trænerstab tirsdag aften, hvor han og hans tropper skal forsøge at sikre sig den tredje sejr i denne sæson.
Som nævnt ovenfor, er Olmo selv kommet med en stor hentydning om dette. På sin Instagram-konto delte spanieren et billede af sig selv i fra en træning ledsaget af teksten: "Nedtælling."
Det tyder derfor meget på, at det snart vil være muligt for klubbens fans at se Olmo i aktion. Og det er naturligvis noget, som de har ventet længe på at få lov til.