Barcelona undersøger mulighederne for at ophæve forsvarsspillers kontrakt

Nyheder
mandag, 22 juli 2024 kl. 12:07
clement lenglet
FC Barcelona er klar til at skille sig af med forsvarsspilleren, og vil endda gå så vidt at ophæve hans kontrakt.
FC Barcelona har flere spillere, som de ønsker at skille sig af med denne sommer. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at det ikke er dem alle, der bliver nemme at finde en ny klub til.
Det har tvunget den catalanske storklub til at tage andre løsninger med i deres overvejelser. Blandt andet har det fået dem til at overveje at aktivere en opsigelsesklausul i kontrakten hos en af deres forsvarsspillere.
Knap så overraskende rapporterer den spanske avis SPORT, at der er tale om Clement Lenglet. Han tilbragte sidste sæson i Aston Villa i Premier League. Franskmanden havde en blandet sæson i England med 20 kampe på tværs af alle turneringer, herunder 14 kampe i den engelske liga.
Hans præstationer var dog ikke tilstrækkelige til at overbevise ledelsen i Aston Villa om, at han fortjener en sæson mere. Derfor er han vendt tilbage til Cataloniens hovedstad, hvor han er en del af den nye Barcelona-træner Hansi Flicks aktiviteter.
Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at han er sikker på at have en plads i truppen næste sæson. På grund af en række aftalte efterbetalinger efter pandemien, er den 29-årige i øjeblikket en af de bedst betalte spillere i truppen.
Sportsdirektør Deco og co. er derfor desperate efter at skille sig af med ham, hvorfor de endda har tilbudt Lenglet en fri transfer ved flere lejligheder. Den tidligere Sevilla-spiller har dog afvist dette, da han ikke ønsker at opgive den betydelige økonomiske gevinst, der er på vej.
Hidtil har der ingen bemærkelsesværdige bud været på Lenglet. Forsvarsspilleren er dog ikke en del af Flicks planer, hvorfor Barcelona derfor er efterladt med få valg og overvejer andre løsninger. En af disse veje indebærer en gensidig opsigelse af kontrakten.
"På et budgetmæssigt niveau ville det være et slag, men det frigør plads i lønbudgettet, og med købene af Nico Williams og Dani Olmo i pipelinen er det en vej, der vil blive undersøgt," skriver SPORT.
Det er nu op til Lenglet selv at afgøre, om han er åben for en sådan løsning. Det kan dog blive svært, da han står til at tjene rigtig mange penge i 2024/25-sæsonen.