FC Barcelona overvejer deres muligheder for Vitor Roque, og afviser ikke, at et salg kan blive en realitet. Usikkerheden omkring Vitor Roques fremtid i Barcelona vokser. Det har ifølge Mundo Deportivo betydet, at den spanske storklub undersøger flere muligheder. Det lyder også, at de ikke udelukker et salg af brasilianeren.
Selvom Barcelona prioriterer at beholde ham i klubben, afhænger deres endelige beslutning i høj grad af Financial Fair Play-reglerne. Hvis disse begrænsninger gør det umuligt at beholde Roque, er de klar til at facilitere hans afgang. Her vil en lejeaftale dog være at være foretrække.
I så fald har klubben identificeret Ferran Torres og Marc Guiu som potentielle afløsere for den aldrende Robert Lewandowski. De overvejer også Pau Victor eller andre muligheder på transfermarkedet.
Roquq skal bevise sig selv i sæsonopstarten, hvor han for første gang skal spille under Hansi Flick, som har udtrykt sin tillid til angriberen. Deco og Flick ønsker, at Roque træder i Lewandowskis fodspor næste sæson, men ledelsen er alligevel forsigtig.
De erkender, at Roque kun kan blive, hvis de overholder La Ligas Financial Fair Play-regler. Gør de ikke det, vil de ikke kunne registrere hans kontrakt, som løber indtil 2031.
Beslutter de sig for, at de er villige til at lytte til bud på den unge brasilianer, har Juventus, FC Porto og Atletico Madrid vist interesse i ham.
Før de kan tage stilling til Roques situation, er de nødt til at prioritere at registrere Gavi og Alejandro Baldes kontrakter. Her er der tale om to nøglespillere, der for nylig har skrevet under på nye kontrakter, som endnu ikke er registreret.
At opnå balance i økonomien er afgørende for Barcelona, da det vil øge Roques chancer for at blive i klubben. Ellers kan de vælge at leje ham ud og gå på jagt efter interne afløsere som Torres eller Guiu, som begge har vist lovende takter.
Alternativt kan de overveje at forfremme Pau Victor, der i øjeblikket udmærker sig med Barca Atletic i Primera RFEF. De kan dog også udforske muligheder på transfermarkedet som Ayoze Perez, der kan hentes til en lav pris.