Rivaldo hylder Barca-stjerne: På niveau med Vinicius og Mbappe

Interviews
tirsdag, 08 oktober 2024 kl. 17:17
rivaldo 2
Den tidligere FC Barcelona-spiller har hyldet en af klubbens nuværende stjerner, som han mener er på niveau med både Vinicius Junior og Kylian Mbappe.
Rivaldo, der roligt kan betragtes som en legende i FC Barcelona på grund af sin egen spillerkarriere, har for nylig givet sin mening om Lamie Yamal til kende.
Det store Barcelona-talent fyldte blot 17 år i juli, hvorfor han fortsat har rig mulighed for at udvikle sig. Ikke desto mindre viser hans nuværende niveau, at han har potentialet til at blive en superstjerne på lang sigt.
Selvom Yamal er meget ung, er han uden tvivl allerede en af Barcelonas vigtigste spillere. Han spillede også en stor rolle i Spaniens triumf ved EM denne sommer. Han er nomineret til Ballon d'Or, som han kæmper om sammen med med Kylian Mbappe og Vinicius Junior.
"Han er en fantastisk spiller. Jeg beundrer ham, fordi han har en stor personlighed trods sin unge alder. Men han er allerede på et meget, meget højt niveau. Jeg mener, at han er på niveau med Mbappe og Vinicius," sagde Rivaldo ifølge Marca.
"Og baseret på hans personlighed tror jeg, at han stadig har meget at vise. Han vil nå rigtig, rigtig langt. Når man ser Yamal spille, kan man se, at han spiller med glæde. Han nyder fodbolden. Og hvis man tilføjer, at han allerede har vundet EM, gør det ham til en afgørende spiller for fremtiden. Jeg er overbevist."
Med 10 mål og oplæg i indtil videre i denne sæson, er det svært at påstå andet end, at han har fået en rigtig god start på denne sæson. Alligevel var han ikke tilfreds med at blive skiftet ud efter 67 minutter på banen i opgøret mod Alaves søndag.
Nu tager klubfodbolden en pause til fordel for UEFA Nations League, hvor Spanien møder Danmark og Serbien i to hjemmekampe.
Der er naturligvis en klar forventning om, at Yamal kommer til at spille en vigtig rolle i begge kampe. Netop derfor valgte Flick at trække ham ud efter lidt over en time på banen, så han kunne få et hvil forud for de to landskampe.