FC Barcelona-talentet er ikke i tvivl om, hvem der har fortjent at blive kåret som vinder af den næste Ballon d'Or-pris.
Pau Cubarsi har givet sit personlige bud på, hvilken spiller han gerne vil se vinde Ballon d'Or-prisen senere i år. Der har været nævnt flere navne i forbindelse med den store pris, men der er især tre navne, der er gået igen.
Blandt andet er Lamine Yamal blandt de nominerede, men der er dog ikke den store forventning om, at han ender med at løbe med prisen. Hvis man spørger Cubarsi, så er han dog ikke i tvivl om, hvem der er den rette vinder.
"Ballon d'Or? Det står mellem Rodri, Carvajal og Vinicius... Jeg vil gerne have, at Rodri vinder den," sagde han, da han af spansk presse blev spurgt ind til prisen.
Rodri havde en imponerende 2023/24-sæson, hvor han spillede en afgørende rolle i at hjælpe Manchester City med at vinde Premier League. Ikke nok med det, så spillede han også en stor rolle i, at Spanien kunne gå hele vejen ved EM denne sommer.
Dog er Vinicius Jr den nuværende favorit til at vinde prisen efter at have hjulpet sit hold med at vinde både La Liga og Champions League sidste sæson, selvom han kun scorede 24 mål på tværs af alle turneringer.
Det er derfor ikke usandsynligt, at det er den brasilianske stjerne, der ender med at løfte trofæet. Selvom der ikke i år er en oplagt kandidat fra Barcelona-truppen, er det helt afgjort noget, der kan ændre sig i fremtiden.
Hansi Flick råder over et væld af unge talenter, der har potentiale til at blive kåret som vinder af prisen i fremtiden. Det omfatter blandt andet Lamine Yamal, Gavi, Pedri og Marc Bernal.