Landstræner Luis de la Fuente med klar advarsel til Lamine Yamal

Interviews
tirsdag, 15 oktober 2024 kl. 12:23
lamine yamal trofae
Luis de la Fuente, der står i spidsen for det spanske landshold, har sendt en klar advarsel til Lamine Yamal.
Spaniens landstræner Luis de la Fuente har advaret Lamine Yamal mod at lade sig rive med af den tidlige succes, han har oplevet i sin karriere. Yamal er allerede en nøglespiller for både klub og landshold i en alder af kun 17 år og vandt EM med La Roja i sommer.
De la Fuente er ikke i tvivl om, at Yamal er en unik spiller med potentiale til at blive en af spillets helt store. Men han understreger, at Yamal ikke må løbe for hurtigt frem, da det kan ende med at gøre skade på hans karriere.
"Det er en fælles egenskab (modenhed, red.) hos denne type spillere. Når du ser, at han har det der særlige touch, siger jeg, at han er rørt af Guds tryllestav. Han er anderledes," sagde han til Mundo Deportivo.
"Det er spillere, som i en alder af 17 år intet har at gøre med en almindelig dreng på hans alder. De er meget mere modne med en meget stor grad af ansvar, som forstår og accepterer enhver idé eller situation, du præsenterer for dem, fordi de er brillante."
"Men jeg har også set disse spillere falde fra. Lav ikke den fejl at ville gå hurtigere, end du skal, for det kan ødelægge det. Du skal kontrollere, at de spiller fodbold rigtig godt, og de tusind andre detaljer, der virkelig er vigtige."
Yamal var en del af truppen til Spaniens kamp mod Danmark, hvor han også startede på banen. Han måtte dog forlade banen med en mindre skade, som heldigvis har vist sig ikke at være alvorlig.
Selvom der ikke er tale om en decideret skade, er det blevet besluttet, at han ikke skal være med i Spaniens kommende kamp. I stedet er han vendt tilbage til Barcelona, hvor fokus vil være at blive klar til den kommende kamp mod Sevilla.