Aleix Garcia om Barcelona-interesse: "Der var ikke et officielt tilbud"

Interviews
mandag, 17 juni 2024 kl. 17:27
aleix garcia
Der har været mange meldinger om, at Barcelona forsøgte at hente Aleix Garcia i januar. Nu taler han selv ud om den påståede interesse.
FC Barcelona blev kædet sammen med flere spillere i januars transfernavne. Et af de navne, der blev nævnt mest, var Girona-profilen Aleix Garcia.
Den catalanske klub var efter sigende meget interesserede i at hente den spanske midtbanespiller i januar. Til trods for stor interesse, blev et skifte ikke noget, hvorfor han færdiggjorde sæsonen i Girona.
I starten af sommeren var der igen rapporter i spanske medier om, at han var på radaren i Barcelona. Dette ændrede sig med Hansi Flicks ansættelse, da det angiveligt fol Barcelona til at kigge i en anden retning.
I et nyligt interview med RAC1 bekræftede Garcia, at der var dialog med Barcelona tidligere i år, men at der aldrig kom et officielt tilbud fra klubben.
Den spanske landsholdsspiller, der i stedet har skrevet kontrakt med Bayer Leverkusen, indrømmede også, at han ikke var i dialog med Barcelona-træner Xavi Hernandez.
"Så vidt jeg ved, var FC Barcelona kun interesseret. Der var opkald, men jeg tror ikke, der var et officielt tilbud. Jeg talte aldrig med Xavi. Girona var prioriteten for mig," sagde han til RAC1.
Garcia er i stedet på vej til Bayer Leverkusen, hvorfor et skifte til Barcelona er udelukket. Den tyske klub har indgået en aftale med Girona om at hente ham for cirka 150 millioner kroner inklusive bonusser.
Barcelona har dog ikke droppet at styrke midtbanen. De har blot rettet fokus mod andre kandidater. Angiveligt skulle Bayern München-stjernen Joshua Kimmich være den foretrukne kandidat for Flick.
Både Mikel Merino fra Real Sociedad, Angelo Stiller fra VfB Stuttgart og Amadou Onana fra Everton er også blevet nævnt som potentielle kandidater.