Den spanske stjerne har indrømmet, at han gerne ville være skiftet til Barcelona, men i stedet har han taget imod en kontrakt i Bayer Leverkusen.
Aleix Garcia har indrømmet, at han gerne havde skrevet under på en kontrakt med Barcelona denne sommer, hvis de catalanske giganter havde henvendt sig.
Den tidligere Girona-stjerne blev sat i forbindelse med et skifte til Barcelona i løbet af sæsonen og indrømmede på det tidspunkt, at han var åben for et sådant skifte.
Dog blev der aldrig lavet en aftale mellem klub og spiller, og han endte med at skrive under på en kontrakt med Bundesliga-mestrene Bayer Leverkusen i stedet.
Garcia blev spurgt om spekulationerne og sagde, at han ville have været glad for at kunne sætte en krusedulle på papiret i den catalanske klub.
"Der var forhandlinger mellem min agent og Barcelona. Tingene skete ikke - måske fordi Barcelonas økonomiske situation ikke tillod det. Hvis de ville have mig, ville jeg være kommet til dem," sagde han til SPORT.
Barcelonas økonomiske situation betyder, at klubben stadig ikke har foretaget nogen handler på transfermarkedet. En række spillere er blevet kædet sammen med et skifte til klubben, men der har endnu ikke været nogen bevægelser.
Der er meget, der tyder på, at Barcelona stadig arbejder på at vende tilbage til 1:1-reglen. Når de har La Ligas accept på, at de kan overholde de gældende regler, vil de have markant lettere ved at foretage deres indkøb.
De har været sat i forbindelse med et væld af store navne denne sommer, men især Nico Williams har været nævnt som et klart transfermål for den spanske klub. Han bliver dog ikke billig at hente, hvorfor det ser ud til, at Barcelona er nødt til at skille sig af med en eller flere andre spillere først.