Xavi ønskede at beholde Barcelona-stjerne - men Hansi Flick vil af med ham

Transfernyt
fredag, 09 august 2024 kl. 9:17
xavi hernandez
Han var sikret en plads under Xavi Hernandez, men anderledes ser det ud under Hansi Flick, da tyskeren vil af med ham.
Det er meget tydeligt, at Xavi Hernandez og Hansi Flick ikke har de samme idéer om, hvilke spillere, der hører til i FC Barcelona i den kommende sæson.
Derfor har den tyske træner også informeret en af Barcelonas spillere om, at han ikke har en fremtid i den catalanske klub. I samme ombæring er han blevet bedt om at søge nye græsgange.
Har ingen fremtid under Flick
Barcelona-træner Flick har gjort det klart for spilleren, at han ikke er en del af planerne for den kommende sæson. Derfor har han ifølge SPORT også fået besked på at finde sig en ny klub.
Konkret er der tale om Julian Araujo, som netop er vendt tilbage fra et imponerende lejeophold hos La Liga-rivalerne Las Palmas.
På grund af det gode lejeophold var forståelsen, at den 22-åriges havde overbevist den tidligere Barcelona-træner Xavi om, at han var klar til at bidrage i 2024/25-sæsonen.
Efter at Xavi blev fyret, og Flick blev ansat i stedet, blev Araujo fremtid i Camp Nou dog usikker. Men det er ikke længere tilfældet, da der er blevet truffet en beslutning om hans fremtid i klubben.
"Hansi Flick regner ikke med ham og har andre præferencer til hans position som højreback," lyder det fra den catalanske avis.
Mangler ikke bejlere
En mere positiv nyhed for Araujo er, at den mexicanske spiller ikke kommer til at mangle bejlere i de sidste uger af transfervinduet. Derfor vil han snildt kunne finde sig en ny klub inden længe.
Der er nemlig interesse fra både Girona, Real Betis og Sevilla i hans tjenester. Det betyder naturligvis også, at der er gode chancer for, at han kan fortsætte i La Liga i den kommende sæson.

Lige nu

Mest læste