Luis Diaz villig til at vente på 'drømmeskifte' til Barcelona

Transfernyt
mandag, 24 juni 2024 kl. 19:23
luis diaz liverpool
Luis Diaz er en blandt flere spillere, der har været kædet sammen med Barcelona denne sommer.
Barcelona er ivrige efter at styrke truppen denne sommer. Det er dog ikke helt så let, da der fortsat er problemer med økonomien. Det er de derfor nødt til at få styr på, inden de kan begynde at købe ind.
Selvom der er problemer med økonomien, har det ikke forhindret rygtemøllen i at holde sig kørende. Blandt andet har flere spanske og britiske medier rapporteret om Barcelonas store interesse for Liverpool-stjernen Luis Diaz.
Den catalanske klub er på jagt efter en dynamisk spiller til venstre fløj, som straks vil kunne gøre en forskel på banen. Nico Williams skulle være det egentlige drømmemål, men et køb af den spanske landsholdsspiller er tæt på umuligt at gennemføre.
Derfor bliver Diaz også set som en god mulighed. Især sportsdirektør Deco siges at have et godt øje til ham. Faktisk siges den colombianske stjerne at være drømmemålet for Deco.
Hvis et køb af Diaz skal finde sted, er de nødt til først at sælge ud af truppen. Mere konkret vil de være nødt til at sælge Raphinha, som er på radaren i Al-Hilal. Barcelona har informeret den saudiarabiske klub om, at prisen for brasilianeren lyder på mindst 670 millioner kroner.
At Barcelona først er nødt til at sælge ud af truppen, kunne have placeret dem i en potentiel kattepine. Men ifølge Mundo Deportivo er det ikke tilladt, da Daiz er villig til at vente på Barcelona, da det vil være et 'drømmeskifte' for ham.
Raphinha har vist et højt niveau i den forgangne sæson, men han har det bedst på højre side. Derfor mener Barcelona, at det vil være ideelt at afløse ham med Diaz, som trives betydeligt bedre på venstre fløj.
Hans kontrakt med Liverpool medfører dog, at det ikke bliver billigt at hente ham. Netop derfor er det afgørende, at Raphinhage sælges for et højt beløb.