Barcelona har længe været kædet sammen med Nico Williams, men nu lyder det, at de vil foretrække at hente Luis Díaz. Barcelona er ivrige efter at styrke den ene fløj til sommer. De har især været sat i forbindelse med Athletic Club-talentet Nico Williams, men nu lyder det, at de har valgt at prioritere i en anden retning.
Ifølge Mundo Deportivo er det ikke Williams, der bliver set som den bedste løsning i Barcelona. Ganske vist har der været meldinger om, at han skulle være på ønskelisten hos Deco og co., men Luis Díaz anses for at være en bedre løsning.
I begge tilfælde er der behov for at sælge ud af truppen først. I denne forbindelse har flere spillere været nævnt. Blandt andet har der været flere rapporter om, at de vil forsøge at sælge Raphinha og/eller Ferran Torres.
Det er ikke uden grund, at Díaz er blevet det foretrukne valg til fordel for Williams. Ifølge Mundo Deportivo mener den sportslige ledelse, at han kan 'bidrage mere på grund af erfaring'. Hertil mener de også, at han har 'mere målfarlighed' end Williams.
Hvad der også kan vise sig at være en fordel for Barcelona er, at Díaz selv er ivrig efter et skifte til Barcelona. Det er selvfølgelig noget, der kan hjælpe et sådant skifte over målstregen.
Ikke desto mindre har Barcelona brug for at få styr på økonomien, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at hente Díaz til Camp Nou. Det menes nemlig, at han kommer til at koste mindst 450 millioner kroner at hente.
Træner Hansi Flick ser også den nuværende Liverpool-spiller som en god tilføjelse til truppen. Han har derfor givet grønt lys til købet, om end han også ønsker at hente andre spillere. Blandt andet vil han rigtig gerne hente Jeremie Frimpong til klubben.