Everton har planer om at gå på rov i FC Barcelona, hvorfor Jesper Lindstrøm potentielt kan få selskab af en ny holdkammerat. FC Barcelona er klar til at skille sig af med flere spillere denne sommer. En af dem kan ende med at fortsætte sin karriere i Premier League, da Everton viser interesse for at hente ham til England.
Det betyder, at han kan ende med at gøre Jesper Lindstrøm ved selskab. Den danske profil blev hentet i Napoli tidligere på sommeren, og fik en formidabel debut, da han scorede et flot frisparksmål.
Everton vil på rov i Barcelona
Der har været et hav af rygter om ham denne sommer, men nu lyder det, at Everton ønsker at købe Barcelonas angriber
Vitor Roque inden transferdeadline den 30. august. Det skriver avisen Marca.
Den spanske avis rapporterede i deres trykte udgave mandag, at Barcelona er klar til at acceptere et bud på omkring 225 millioner kroner for at komme af med den brasilianske profil denne sommer.
Roque blev hentet til klubben i januar, men til trods for dette, kan han være på vej videre. Everton er blandt de klubber, der har vist interesse i at hente ham væk fra Camp Nou i dette transfervindue.
Kan være en risiko
Barcelonas økonomiske vanskeligheder de seneste år er veldokumenterede, og ønsket om blot at sælge den 19-årige Roque, der blev hentet til klubben for seks måneder siden, er et klart bevis på dette.
Dog har Everton også deres egne økonomiske problemer, og derfor har de ikke råd til at kaste millioner efter spillere, der er relativt uprøvede. Netop dette kan gøre, at de ender med at trække deres interesse tilbage.
Da Everton allerede har brugt størstedelen af deres transferbudget ifølge The Athletic, vil det kræve et salg af en anden førsteholdsspiller, hvis de skal kunne betale 225 millioner kroner for at hente Roque.
Selvom der stadig er tvivl omkring Dominic Calvert-Lewins fremtid, er det ikke sandsynligt, at Roque hentes som direkte erstatning for ham.