Girona har været sat i forbindelse med flere Barcelona-spillere denne sommer, men tilsyneladende vil de kun hente én af dem.
Ledelsen i Girona er fortsat interesseret i at hente en midtbanespiller i Barcelona denne sommer. Men Blanquivermells er overhovedet ikke interesserede i en anden spiller, som de ellers har været kædet sammen med denne sommer.
Det rapporterer transfereksperten Adrian Sanchez, der torsdag har givet indsigt i situationen. Emnet om potentielle aftaler mellem Girona og Barcelona har længe været i mediernes søgelys, da der netop har været bragt flere navne på banen.
Dette har ført til tvivl om fremtiden for spillere som Eric Garcia, Pau Victor,
Oriol Romeu og Pablo Torre. Og det er de to sidstnævnte i denne kvartet, hvis potentielle tilbagevenden til Estadi Montilivi torsdag er blevet præciseret.
Romeu forlod Girona til fordel for Barcelona sidste sommer, mens den unge Torre valgte at gå den anden vej. Míchel og co. er stadig interesserede i at hente Romeu tilbage til klubbens, der skal spille Champions League i næste sæson.
Situationen for Torre er dog helt anderledes, da den 21-årige i øjeblikket ikke er en del af Gironas planer.
"Spilleren træner med Barcelonas førstehold og venter på at få at vide, hvad der vil ske med hans fremtid," lyder det fra Sanchez.
Han var spået en lys fremtid, da han blev hentet til Barcelona, men han har ikke fået specielt mange chancer for at imponere på førsteholdet. Og det ser heller ikke ud til, at det kommer til at blive en realitet under Hansi Flick.
Netop derfor kan det ikke udelukkes, at Barcelona beslutter sig for at sende ham videre til en anden klub. Ender deres valg med at falde på dette, er det sandsynligt, at det bliver en lejeaftale. Dermed vil de kunne hente ham retur, hvis han udvikler sig i den rigtige retning.