Joan Laporta vil hente Manchester City-stjerne i forbindelse med præsidentvalg

Nyheder
onsdag, 26 juni 2024 kl. 21:41
joan laporta
Joan Laporta ønsker at blive genvalgt som præsident i FC Barcelona. For at forbedre sine chancer, vil han gå på rov i Manchester City.
Det er tre år siden, at Joan Laporta vendte tilbage som præsident for FC Barcelona, og det har været en begivenhedsrig periode. Laportas nuværende periode som præsident slutter i 2026, hvor der vil blive afholdt et nyt præsidentvalg.
Ifølge rapporter flere spanske medier planlægger den 61-årige allerede sin valgkampagne og har til hensigt at genopstille som klubbens præsident.
Ifølge SPORT ønsker Laporta at sikre sig et stort indkøb som en del af sin valgkamp, så han kan forbedre sine chancer for at blive genvalgt som præsident. Her skulle Julian Alvarez fra Manchester City være en af de muligheder, der bliver kigget på.
Den 24-årige argentinske angriber er højt respekteret i Barcelona, og klubben mener, at han ville passe perfekt til deres projekt. Da Alvarez har en kontrakt med City indtil 2026, vil catalanerne skulle forhandle med Premier League-mestrene, hvis han skal hentes før da.
Derfor vil det kræve, at Barcelona har opnået økonomisk stabilitet på det tidspunkt. Det skal nævnes, at det ikke er første gang, at den spanske storklub har været sat i forbindelse med Alvarez.
Den argentinske stjerne var også på tale sidste sommer, og tidligere træner Xavi Hernandez så ham som en ideel kandidat til at tage over fra den nuværende angriber Robert Lewandowski.
Ethvert køb af Alvarez denne sommer er udelukket, men angriberen er en del af den nuværende ledelses plan på den mellemlange bane, da Laporta netop planlægger at tage endnu en periode som Barcelonas præsident.
At hente Alvarez bliver dog næppe nemt, da han ser ud til at trives i City. Hertil er han også en velbetalt herre, hvorfor Barcelona skal gøre plads til ham i lønbudgettet.