Bekræftet: Her vender Barcelona retur til Camp Nou

Nyheder
fredag, 22 november 2024 kl. 18:41
spotify camp nou
Det har været længe undervejs, men Barcelona kan glæde sig over at kunne vende tilbage til Camp Nou i starten af det nye år.
Der er mange fans, der venter i spænding på, at det skal ske. Det samme gør sig gældende for ledelsen i Barcelona, da de taber store summer penge på det. Derfor er der generelt en stor spænding omkring, at Barca snart vil være i stand til at vende tilbage til Camp Nou.
Barcelona planlægger i øjeblikket at vende tilbage til deres renoverede Camp Nou fra Montjuic i februar, lyder det fra byrådet i Barcelona ifølge Barca Blaugranes.
De catalanske giganter har spillet på Lluís Companys Olympiske Stadion i både sidste og denne sæson, mens deres ikoniske hjemmebane er blevet renoveret, men forhåbentlig nærmer de sig en tilbagevenden i den nærmeste fremtid.
Barca havde oprindeligt håbet at vende tilbage inden årets udgang, men David Escudé fra Barcelonas byråd har forklaret, at forventningen nu er, at holdet vender tilbage i februar.
"Den dato i februar, som vicepræsident Elena Fort gav ved den sidste generalforsamling, er også den, vi arbejder ud fra. Der er ingen ændringer," fortalte han til RAC1.
"Det er meget klogt af klubben at sikre sig lidt ekstra tid. Som vi allerede har set, har der været regn, og der kan opstå uforudsete hændelser. Men den information, vi har, peger stadig på februar."
Camp Nou forventes at genåbne med en kapacitet på omkring 60 procent, hvilket svarer til cirka 63.000 tilskuere. Renoveringen forventes at være fuldt færdig i 2026, hvorfor det også først vil være her, at alle pladser på Camp Nou vil være tilgængelige.
Ikke desto mindre vil det være et stort økonomisk boost for den catalanske klub at vende tilbage - selv med en begrænset kapacitet.