Pedri har afsløret, at han har fundet på et nyt kælenavn til sin Barcelona-holdkammerat Marc Casado. Barcelona-midtbanespiller Pedri har afsløret, at han har givet sin holdkammerat Marc Casado et nyt kælenavn, efter at Casado har sluttet sig til ham på det spanske landshold.
Casado er blevet belønnet med en landsholdsudtagelse efter en imponerende sæsonstart for Barcelona og fik sin debut i Spaniens 2-1-sejr over Danmark fredag.
Pedri har i et nyt interview rost Casado og afsløret, hvad han kalder sin makker på midtbanen, som han nu arbejder sammen med både i Barcelona og på det spanske landshold.
"Han er en spiller, der virkelig har overrasket mig. Han har haft en spektakulær sæsonstart, og jeg er meget glad for at have ham her, fordi han er fantastisk til at erobre bolden og bidrager meget i spillet," sagde Pedri.
"Jeg kalder ham 'pitbullen', fordi han altid stjæler bolde som en vild," lød det fra den spanske midtbanespiller.
Pedri og Casado spillede deres sidste Nations League-kamp mod Schweiz i denne omgang mandag aften, hvorfor de nu er klar til at vende retur til Barcelona.
Her skal de gøre sig klar til den næste La Liga-kamp mod Celta Vigo. Det er en vigtig kamp for Hansi Flick og co., da de skal forsøge at vende tilbage til den vindende stime, da de tabte deres seneste opgør mod Real Sociedad.
Pedri har i denne sæson været en vigtig spiller for Barcelona. Det kommer sig i høj grad af, at han har formået at holde sig fri for skader. Og det kan hænge sammen med, at de rent fysisk arbejder hårdere under Flick, hvilket Pedri selv har udtalt sig om.