Tebas stikker til Yamal: "Det er umuligt"

Interviews
fredag, 15 november 2024 kl. 18:16
javier tebas interview

La Liga-præsident Javier Tebas har sendt en stikpille i retning af Lamine Yamal, der ellers må siges at være ligaens største talent for tiden.

Lamine Yamal har det seneste års tid udviklet sig at være et relativt ukendt talent til at være en af de mest kendte spillere i hele verden.

Det er ikke uden grund, at han har formået at skabe et sådant renommé for sig selv. I en alder af kun 17 år har han formået at slå flere rekorder, der har givet ham en plads i historiebøgerne.

Faktisk har han formået at præstere på så højt et niveau, at han er blevet sammenlignet med ingen ringere end Lionel Messi. Men det er dog ikke alle, der mener, at han kan opnå det samme som den argentinske stjerne har gjort.

En af dem, der ikke har den store tillid til dette, er La Liga-præsident Javier Tebas. Han mener, at det vil være 'umuligt' for Yamal at blive på et højt niveau i samme omfang, som Messi har været i stand til det.

"Jeg har svært ved at tro, at Lamine Yamal kan være på toppen så længe som Leo Messi har været. Jeg tror, det er umuligt," sagde Tebas ifølge Tribuna.

Yamal har uden tvivl præsteret på et meget højt niveau for sin alder, da han har både scoret mål og lagt op til mål i et stort omfang, men der bør virkelig ikke være sammenligninger mellem ham og en spiller som Messi.

Den unge spanier bør have lov til at udvikle sig og blive sin egen spiller med tiden. Tidligere har han også selv givet udtryk for, at han ikke vil sammenlignes med Messi, da han blot ønsker at være sig selv.

Lamine døjer i øjeblikket med en ankelskade, hvilket kan hænge sammen med, at han er blevet overbelastet. Han har været en meget vigtig spiller for Barca, og derfor har Hansi Flick også sendt ham på banen i stort set alle deres kampe i denne sæson.