FC Barcelona er tæt på at sikre Pedris underskrift på en ny kontrakt, der vil forlænge hans nuværende aftale, der udløber i 2026.
Pedri har været en af Barcelonas bedste spillere siden starten af den nye sæson. Han har også udmærket sig under Hansi Flick og hjulpet holdet med at vinde fem ud af fem kampe i La Liga i denne sæson.
Den 21-årige spiller har vist sig i sin bedste fysiske form og stråler på banen under den tyske træner, hvorfor han igen har vist sig at være en nøglespiller for holdet.
Netop derfor er Barcelona også meget ivrige efter at sikre Pedris underskrift på en ny kontrakt. Det er desuden begyndt at være en smule presserende, da hans nuværende aftale udløber i 2026.
Ifølge Fabrizio Romano er forhandlingerne mellem Barcelona og Pedri om en ny kontrakt i fuld gang, og alt er indtil videre forløbet positivt. Barcelona-sportsdirektør Deco har allerede bekræftet, at klubben arbejder på at forlænge hans kontrakt.
Med de positive forhandlinger er der optimisme fra både Barcelonas side og fra midtbanespilleren selv. Derfor er der også en klar forventning om, at den unge midtbanespiller inden længe kommer til at sætte sin underskrift på en ny aftale.
På sine fire år i klubben har Pedri udviklet sig enormt og er endda blevet udnævnt som en af kaptajnerne i denne sæson. I en alder af 21 år har han stadig en lang karriere foran sig, og Barca ønsker at sikre sig, at han bliver i klubben.
Den spanske landsholdsspiller ønsker også selv at blive i Barcelona i lang tid. Da begge parter er enige, og forhandlingerne forløber positivt, er der ingen grund til, at en aftale ikke kan indgås.
Det vil naturligvis være en stor gevinst for Barcelona at binde Pedri til en ny kontrakt. Ligeledes arbejder de også på at få både Lamine Yamal, Pau Cubarsi og Gavi til at binde sig til nye aftaler med klubben.