Torre afslører: Sådan er Flick bag kulissen

Interviews
lørdag, 16 november 2024 kl. 11:08
pablo torre getafe
Barcelona-talentet Pablo Torre har sat ord på, hvordan træner Hansi Flick egentlig er overfor spillerne bag kulissen.
Hansi Flicks ankomst har uden tvivl været transformerende for Barcelona - både på og udenfor banen. Klubben har opnået gode resultater og en kulturændring, der ser ud til at have påvirket klubben meget positivt.
En af hans spillere har givet et indblik i, hvordan den tyske træner behandler sine spillere. Pablo Torre udtalte sig i et interview og har afsløret, hvordan Flick håndterer sit forhold til hver enkelt spiller.
Han delte også en historie, der viser, hvor meget opmærksomhed træneren giver til hver spillers individuelle situation.
"Udefra ser han måske ud som en meget seriøs og respektindgydende person, men han er det stikmodsatte: meget omsorgsfuld over for dem, der spiller, og dem, der spiller mindre," sagde han ifølge SPORT.
"Vi har et meget sundt forhold i omklædningsrummet med meget respekt. Det bliver afspejlet på banen. Vi har det fantastisk."
"Mit forhold til ham er rigtig godt. Han ønsker, at vi alle er fokuserede. Forleden, efter Champions League-kampen mod Røde Sjerne, kom han hen til mig. Jeg skulle til at spille, men så fik Cuba (Cubarsi, red.) en skade i ansigtet, og vi blev nødt til at lave en anden udskiftning."
"Den fysiske træner havde lige fortalt mig, at jeg ville komme på banen om to minutter, men på grund af omstændighederne kunne jeg ikke spille. Jeg fortalte Flick, at holdet var det vigtigste, og at han ikke kunne gøre noget ved det, og at jeg værdsatte ham."
Det faktum, at Flick følte sig forpligtet til personligt at undskylde over for Torre for ikke at kunne bruge ham, selvom det skyldtes en uforudset skade, viser hans store fokus på alle spiller i truppen.