Pep Guardiola har sendt rosende ord i retning af Barcelona-stjernen, som har skabt en del opmærksomhed om sig selv på det seneste. Natten til onsdag var FC Barcelona i aktion i en venskabskamp mod Manchester City. Det betyder, at Pep Guardiola fik mulighed for at stå overfor sin tidligere klub, hvor han har været både træner og spiller.
Barcelona startede sin række af venskabskampe med en kneben sejr over UE Olot, inden de natten til onsdag tørnede sammen med Guardiola og City.
Forud for kampen mellem de to storklubber, udtalte Guardiola sig til pressen. Her var der især fokus på én spiller, som Guardiola ikke kunne lade være med at sende rosende ord i retning af.
Det er næppe svært at regne ud, at det drejer sig om
Lamine Yamal, som har fået en del opmærksom i de seneste måneder. Det fik han blandt andet under EM, hvor han vandt prisen som turneringens bedste unge spiller og var med til at føre Spanien til mesterskabet.
Yamal er ikke med resten af truppen i USA, og derfor var han heller ikke den af kampen mod City. Ikke desto mindre fik han stor ros af Guardiola forud for kampen.
"Rodri fortæller altid vidunderlige ting om Lamine Yamal. Han er ekstraordinær," sagde Guardiola.
“Lamine? Hvis Xavi gav ham debut, er det af en grund. Men jeg er sikker på, at han vil have op- og nedture. Han skal være rolig, da han har en lang karriere foran sig."
Guardiola fremhævede derefter La Masias indflydelse på Barcelona. I denne forbindelse kom han også ind på nogle af de andre talenter, som har fundet sin vej fra La Masia til førsteholdet de seneste år.
"La Masia fejler aldrig. Denne generation... Jeg ved ikke, hvad deres forældre har givet dem, men de bevæger sig som fly. Cubarsi, Pedri, Balde, Lamine... Basen har altid været dem og indkøbet af store spillere udefra," lød det fra Guardiola.