Barcelona-stjernen Pedri indrømmer, at der 'altid vil være tvivl' om, hvorvidt hans skade vender tilbage. Pedri har ikke haft den bedste sæson, da han har været hårdt plaget af skader. Til trods for dette, er han blevet udtaget til EM, hvor han har været en central spiller for Spaniens landshold.
Den unge midtbanespiller har været ramt af diverse muskelskader, som har gjort sæsonen svær for ham. Han vendte tilbage til banen i maj, hvorfor han nåede at spille en række fine kampe for Barcelona forud for udtagelse til EM.
Landstræner Luis de la Fuente vurderede, at Pedri har vist sit værd, og gav ham en plads i truppen. Han har efterfølgende givet ham en startplads i kampen mod Kroatien og Italien, men han har ikke fået fuld spilletid.
Det virker dog til, at Pedri har fuld forståelse for dette. Han har nemlig selv indrømmet, at hans form endnu ikke sidder helt i skabet. I samme ombæring understregede han dog, at det går den rigtige vej for ham.
"Der vil altid være tvivl om en skade vender tilbage. Men jeg vidste, at hvis jeg havde det godt og arbejdede hårdt, så ville landstræneren vise mig tillid. Der er nogle der siger, at jeg ikke er den samme som før, men jeg er ved at finde ind i rytmen og der mangler ikke meget. Men jeg mangler stadig at vise min bedste version," sagde Pedri på et pressemøde.
Spanien har fået en god start på EM, da de har vundet begge deres kampe. Dette giver Pedri et håb på og en tro om, at de kan gå hele vejen.
"Vi er meget glade for den ros vi får, men vi er kommet til Tyskland for at vinde mesterskabet. Nu handler det om at slutte gruppespillet med 9 ud af 9 mulige point," sagde han.